Socialteamet-Holmegaard er et højtkvalificeret pædagoguddannet team med mange års erfaring og indsigt i arbejdet med udsatte familier og anbragte børn og unge. 

Vi støtter og overvåger samvær mellem forældre og børn for forvaltningen efter Servicelovens bestemmelser. Her kan der også være tale om samvær mellem det anbragte barn og dets søskende eller bedsteforældre.

Vi brænder for at hjælpe udsatte børn, unge og deres familier godt videre på livets vej. Vi ønsker at give forældrene handlemuligheder.

Vi vejleder forældre til anbragte børn som § 54 støtteperson og yder også forskellige former for forebyggende indsatser i hjemmet afhængig af graden af familiens vanskeligheder.                                 

Med ydmyghed og respekt for familien der bor der, skaber vi en gensidig tillid, der sikrer det gode samarbejde og muligheder for positiv udvikling i familien. 

Uanset hvad sagen drejer sig om, håndterer vi den empatisk og med en høj grad af ekspertise. Vi arbejder målrettet og fokuseret på, at det samlede forløb er karakteriseret ved ærlighed, tryghed og tillid.           

Vi levererer en stærk indsats for at børn og forældre kan opretholde kontakten med hinanden. Vi har altid de biologiske forældres udviklingspotentiale for øje, når vi støtter udviklingen af relationen mellem forældre og børn eller forældrenes forældrekompetencer.

Dog sikrer vi altid, at barnets trivsel er i centrum.